{"id":1612,"date":"2020-07-02T12:03:41","date_gmt":"2020-07-02T12:03:41","guid":{"rendered":"http:\/\/sarahamdrup.dk\/?p=1612"},"modified":"2020-07-02T12:27:37","modified_gmt":"2020-07-02T12:27:37","slug":"soevn","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/soevn\/","title":{"rendered":"S\u00d8VN"},"content":{"rendered":"\n

For tre \u00e5r siden sad jeg hos min l\u00e6ge og bad hende udskrive melatonin til mig. Melatonin er et naturligt s\u00f8vnhormon, som kroppen producerer. Jeg ville ikke v\u00e6re p\u00e5 “almindeligt” s\u00f8vnmedicin, men jeg var efterh\u00e5nden ret s\u00e5 desperat, og min yogal\u00e6rer havde anbefalet melatonin, som man kunne f\u00e5 gennem sin l\u00e6ge via en recept. I udlandet kan man k\u00f8be det i h\u00e5ndk\u00f8b. Jeg t\u00e6nkte, det var et fors\u00f8g v\u00e6rd at pr\u00f8ve det.<\/p>\n\n\n\n

Min l\u00e6ge ville dog ikke udskrive det til mig. I stedet begyndte hun at sp\u00f8rge ind til mit s\u00f8vnbesv\u00e6r. Jeg kunne n\u00e6sten ikke tale, s\u00e5 meget hiksede og sn\u00f8ftede jeg imellem t\u00e5rerne, som jeg slet ikke kunne styre – de l\u00f8b ned ad kinderne p\u00e5 mig. <\/p>\n\n\n\n

Jeg fort\u00e6lte min l\u00e6ge, at min s\u00f8vnbesv\u00e6r havde st\u00e5et p\u00e5 i flere \u00e5r. Jeg fortalte, at det var begyndt med stressnedbrudet i 2010, siden havde jeg k\u00e6mpet mig igennem en sv\u00e6r depression og lidt meget af angst. Jeg fortalte, at jeg havde det meget bedre, at depressionen var v\u00e6k, angsten reduceret, men at jeg stadig ikke kunne sove ordentligt. Jeg var simpelthen bare flere timer om at falde i s\u00f8vn hver nat.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6gen holdt fast i, at hun ikke ville udskrive melatonin til mig. I hvert fald ikke f\u00f8r, jeg var blevet unders\u00f8gt fra top til t\u00e5 – f\u00f8r hver enkelt sten var vendt, s\u00e5 vi kunne komme til bunds i mit s\u00f8vnproblem. Hun fortalte mig om en s\u00f8vnklinik p\u00e5 OUH, og der ville hun henvise mig til. Desv\u00e6rre er der mange, som lider af s\u00f8vnproblemer, og derfor var der lang ventetid. <\/p>\n\n\n\n

Sluk\u00f8ret gik jeg hjem fra l\u00e6gen. Jeg var s\u00e5 skuffet over, at jeg ikke m\u00e5tte f\u00e5 det melatonin, for jeg kunne snart ikke holde det ud mere. Men efter at havde sundet mig, kom jeg frem til, at det kunne jeg godt klare. Nu havde jeg jo allerede levet i seks \u00e5r med ustabil s\u00f8vn, s\u00e5 kunne jeg ogs\u00e5 klare at vente p\u00e5, at jeg kom ind p\u00e5 s\u00f8vnklinikken. Der skulle g\u00e5 knap et \u00e5r, f\u00f8r det blev min tur.<\/p>\n\n\n\n

Syv \u00e5r med lorten\u00e6tter<\/h2>\n\n\n\n

N\u00e5r jeg gik i seng om aftenen, vidste jeg aldrig, hvordan natten ville forl\u00f8be. Hvis jeg faldt i s\u00f8vn efter 1-2 timer, s\u00e5 var det en rigtig god nat, og dagen efter ville blive god, for jeg ville v\u00e6re klar i hovedet. At falde i s\u00f8vn efter 1-2 timer var \u00f8nskescenariet for mig. Men det var jo langt fra sikkert, det ville ske. Mange n\u00e6tter kunne der snildt g\u00e5 4-5 timer, inden s\u00f8vnen indtraf. Og p\u00e5 de d\u00e5rligste n\u00e6tter ville jeg f\u00f8rst falde i s\u00f8vn mellem kl. 06 og 07 n\u00e6ste morgen. <\/p>\n\n\n\n

Hvis jeg f\u00f8rst faldt i s\u00f8vn omkring kl. 06-07, s\u00e5 var n\u00e6ste dag en rigtig lortedag! Jeg ville – hvis det var muligt – sove til omkring kl. 12 for at f\u00e5 nogle timers sammenh\u00e6ngende s\u00f8vn. Men hvis jeg skulle p\u00e5 arbejde, s\u00e5 var det jo ikke en mulighed. S\u00e5 var det bare op og af sted, selvom mit hoved fungerede rigtig, rigtig d\u00e5rligt. Jeg havde koncentrationsbesv\u00e6r, sv\u00e6rt ved at huske, jeg var ekstremt f\u00f8lsom, og der skulle meget lidt til, f\u00f8r jeg kunne begynde at gr\u00e6de. Jeg var ogs\u00e5 meget lydf\u00f8lsom, og selv sm\u00e5bitte lyde kunne f\u00f8les som knive, der skar ind i min hjerne. Angsten lurede lige under overfladen klar til at springe frem og overtage det hele, overtage styringen af mig. S\u00e5 ja, en rigtig lortedag!<\/p>\n\n\n\n

Hvis jeg fik sovet til kl. 12, s\u00e5 kunne dagen blive en okay dag. Men s\u00e5 havde jeg problemet igen om aftenen, hvor jeg slet ikke ville v\u00e6re tr\u00e6t og derfor igen ville v\u00e6re rigtig l\u00e6nge om at falde i s\u00f8vn igen. Og s\u00e5 k\u00f8rte den onde spiral ellers af sted …<\/p>\n\n\n\n

Det usunde s\u00f8vnm\u00f8nster gjorde, at jeg begyndte at blive urolig, f\u00f8r jeg gik i seng. Tankerne begyndte at spinde i hovedet om, hvordan natten ville blive. Jeg blev bekymret for, om jeg nu ville f\u00e5 angst om natten. Og s\u00e5 snart jeg var bekymret for, om angsten ville komme – jamen, s\u00e5 var den jo allerede kommet. Jeg har brugt utallige n\u00e6tter p\u00e5 at ligge og have s\u00e5 ekstremt meget angst. Alene i min lejlighed og i min seng uden noget menneske at tale med. Heldigvis havde jeg min lille hund, som jeg kunne putte med. Det hjalp! Hubert var altid klar p\u00e5 at blive nusset, og han d\u00f8mte mig ikke. <\/p>\n\n\n\n

S\u00f8vnklinik<\/h2>\n\n\n\n

Efter 11 m\u00e5neders ventetid blev det s\u00e5 min tur til at komme ind p\u00e5 s\u00f8vnklinikken. Jeg skulle f\u00f8rst ind til en forunders\u00f8gelse, hvor en l\u00e6ge grundigt unders\u00f8gte mig, og jeg skulle p\u00e5 forh\u00e5nd udfylde en masse sp\u00f8rgeskemaer. F\u00f8rst skulle de finde ud af, om der var noget fysisk, der gjorde, at jeg ikke kunne sove. Det var der ikke. Alle pr\u00f8ver s\u00e5 fine ud. <\/p>\n\n\n\n

Efter den grundige forunders\u00f8gelse konkluderede l\u00e6gen, at mit s\u00f8vnbesv\u00e6r var knyttet til min angst. Han gav mig diagnosen “insomni”, som p\u00e5 dansk betyder “indsovningsbesv\u00e6r”. Jeg kunne sagtens sove (n\u00e5r f\u00f8rst jeg var faldet i s\u00f8vn). Mit problem var bare, at der gik alt for mange timer, inden s\u00f8vnen indtraf. L\u00e6gen sagde, at han ikke rigtig kunne hj\u00e6lpe mig, men at han ville anbefale kognitiv terapi og medicin. <\/p>\n\n\n\n

Jeg blev simpelthen s\u00e5 harm over, at han anbefalede mig medicin. Jeg havde nogle \u00e5r forinden v\u00e6ret afh\u00e6ngig af psykofarmaka og skulle hver dag tage tre slags medicin, to af dem p\u00e5 maksdosis. Efter eget \u00f8nske var det lykkedes mig at trappe fuldst\u00e6ndig ud af medicin (ved hj\u00e6lp fra en psykiater), selvom min psykiater sagde, jeg ikke ville kunne klare mig uden medicin, og at jeg formentlig skulle v\u00e6re p\u00e5 det resten af mit liv. Det har jeg skrevet lidt om i dette blogindl\u00e6g: https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/goodbye-sucker\/<\/a> <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det kunne l\u00e6gen selvf\u00f8lgelig ikke vide, og jeg er sikker p\u00e5, han anbefalede mig medicinen af god vilje. Jeg syntes bare, det er en rigtig d\u00e5rlig l\u00f8sning. Terapi havde jeg brugt igennem flere \u00e5r, dog havde jeg ikke pr\u00f8vet kognitiv terapi. Jeg sagde til l\u00e6gen, at jeg nok skulle give kognitiv terapi en chance, men at jeg ikke ville tilbage p\u00e5 medicin. Og s\u00e5 spurgte jeg ham, om de virkelig ikke kunne g\u00f8re mere for mig p\u00e5 s\u00f8vnklinikken. <\/p>\n\n\n\n

Vi kan ikke hj\u00e6lpe dig!<\/h2>\n\n\n\n

\u00c6rlig talt s\u00e5 syntes jeg, det var lidt nederen at blive sendt hjem igen, efter at have st\u00e5et p\u00e5 venteliste til s\u00f8vnklinikken i 11 m\u00e5neder. Jeg vidste, de havde noget, som hed s\u00f8vnsygeplejersker, og jeg spurgte ind til det. L\u00e6gen fortalte, at det var rigtigt, de havde tilknyttet s\u00f8vnsygeplejersker, som k\u00f8rte s\u00f8vnprogrammer. Men han mente ikke, det ville kunne hj\u00e6lpe mig. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 insisterede jeg: “Jamen vil du ikke nok henvise mig videre til det? Jeg vil gerne give det et fors\u00f8g!” Han indvilligede, og jeg blev henvist videre. <\/p>\n\n\n\n

En m\u00e5ned gik der, inden jeg kom ind til en s\u00f8vnsygeplejerske. Hun hed Pia. Pia havde f\u00e5et detaljerne om mig fra l\u00e6gen, som havde unders\u00f8gt mig. Til mit f\u00f8rste m\u00f8de med s\u00f8vnsygeplejersken, gennemgik hun l\u00e6gens noter, og vi fik en snak. Pia var s\u00f8d og lyttende. Desv\u00e6rre konkluderede hun det samme som l\u00e6gen. hun mente ikke, hun ville kunne hj\u00e6lpe mig. <\/p>\n\n\n\n

Der sad jeg s\u00e5 igen. Sluk\u00f8ret! Men en fandenivoldskhed br\u00f8d frem i mig og sagde: “Det kan simpelthen ikke passe!” Igen m\u00e5tte jeg insistere. Jeg sagde til Pia: “Nu har jeg ventet et helt \u00e5r p\u00e5 at komme herind. Jeg er fuldst\u00e6ndig desperat. Vil du ikke nok pr\u00f8ve at hj\u00e6lpe mig? Jeg vil virkelig gerne give det et fors\u00f8g. Jeg vil s\u00e5 gerne sove igen.”<\/p>\n\n\n\n

Pia indvilligede i at give det et fors\u00f8g. <\/p>\n\n\n\n

Se, allerede der var jeg faktisk blevet afvist to gange. Af to fagpersoner: L\u00e6gen og s\u00f8vnsygeplejersken. To gode grunde til at g\u00e5 derfra igen uden at have f\u00e5et hj\u00e6lp. Uden at v\u00e6re kommet videre. Hvad ville der s\u00e5 v\u00e6re sket? Jeg ved det faktisk ikke! M\u00e5ske ville jeg til sidst have f\u00e5et sovemedicin. M\u00e5ske ville jeg kunne have overtalt min egen l\u00e6ge til at give mig melatonin – m\u00e5ske ville det havde hjulpet, m\u00e5ske ikke … Men heldigvis fik jeg hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8vnprogram<\/h2>\n\n\n\n

Pia lavede et strikst s\u00f8vnprogram til mig. Det gik ud p\u00e5 to ting: S\u00f8vnrestriktion og fjernelse af stimuli.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8vnrestriktion handler om, at man bliver s\u00e5 presset p\u00e5 sin s\u00f8vn, at man til sidst er s\u00e5 ufattelig tr\u00e6t og falder i s\u00f8vn. Man f\u00e5r ganske enkelt ikke lov til at sove nok. <\/p>\n\n\n\n

Fjernelse af stimuli handler om at fjerne de ting, som stimulerer og dermed kan forstyrre s\u00f8vnen. Det vil sige, ingen kaffe og ingen alkohol. Pia fortalte mig, at nu handlede det om, at vi skulle g\u00f8re mig s\u00e5 tr\u00e6t i l\u00f8bet af dagen, at jeg ville dejse omkuld i sengen om aftenen og forh\u00e5bentligt falde hurtigt i s\u00f8vn. <\/p>\n\n\n\n

Hver morgen skulle jeg st\u00e5 op kl. 07. Alle ugens dag! Jeg m\u00e5tte ikke tage en middagslur, og jeg m\u00e5tte slet ingen kaffe drikke, eller alkohol. Om aftenen skulle jeg slukke det skarpe lys kl. 22. Slukke tv, computer, iPad, telefon osv. De sidste t0 timer inden sengetid skulle jeg lave rolige ting. Jeg kunne fx strikke, l\u00e6se en bog (som ikke m\u00e5tte v\u00e6re for sp\u00e6ndende) eller skrive min tanker ned p\u00e5 papir. N\u00e5r det blev midnat, m\u00e5tte jeg s\u00e5 g\u00e5 i seng. <\/p>\n\n\n\n

Efter at v\u00e6re kommet i seng, skulle jeg n\u00e5 at falde i s\u00f8vn p\u00e5 15-20 minutter. Hvis det ikke lykkedes, skulle jeg st\u00e5 op igen og g\u00e5 ind i stuen. S\u00e5 kunne jeg igen strikke, skrive dagbog eller l\u00e6se, indtil jeg igen f\u00f8lte tr\u00e6thed. S\u00e5 kunne jeg pr\u00f8ve at g\u00e5 i seng igen – og igen havde jeg kun ca. 15-20 minutter til at falde i s\u00f8vn. Lykkedes det heller ikke anden gang, tja, s\u00e5 m\u00e5tte jeg st\u00e5 op igen, g\u00e5 ind i stuen og l\u00e6se\/strikke\/skrive … S\u00e5dan skulle jeg forts\u00e6tte, indtil jeg til sidst faldt i s\u00f8vn.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste morgen skulle jeg st\u00e5 op kl. 07, uanset hvordan jeg havde sovet. Jeg var selvf\u00f8lgelig helt vildt tr\u00e6t – og s\u00e5 m\u00e5tte jeg ikke engang f\u00e5 kaffe! Fuck, det var h\u00e5rdt. Men jeg husker ogs\u00e5 at jeg t\u00e6nkte: “Det her, det klarer jeg sgu. Du har pr\u00f8vet det, der var langt v\u00e6rre, Sara. Du har k\u00e6mpet dig op fra en nasty depression, det her er piece of cake ved siden af. Det kan du godt!”<\/p>\n\n\n\n

Det kunne jeg ogs\u00e5. Det tog tid, og det var virkelig h\u00e5rdt og udfordrende. Men jeg kunne ret hurtig se, at Pias s\u00f8vnprogram faktisk hjalp mig. Det, der f\u00f8r havde v\u00e6ret fuldst\u00e6ndig utopisk for mig, det begyndte at ske. Enkelte n\u00e6tter faldt jeg i s\u00f8vn inden for 15-20 minutter, og jeg slap for at st\u00e5 op. Det motiverede mig til at forts\u00e6tte, og jeg var lykkelig for de n\u00e6tter, hvor jeg fik s\u00f8vn.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8vnskema<\/h2>\n\n\n\n

For at holde styr p\u00e5 min s\u00f8vn, f\u00f8rte jeg en s\u00f8vndagbog. Jeg skrev simpelthen ned i en kalender, hvordan n\u00e6tterne gik. Jeg skrev, hvorn\u00e5r jeg skulle g\u00e5 i seng og st\u00e5 op hver dag. Jeg skrev, hvor mange gange jeg m\u00e5tte st\u00e5 op og g\u00e5 i seng igen, jeg skrev, n\u00e5r jeg havde en lortenat, n\u00e5r jeg var ramt af angst osv. Jeg skrev ogs\u00e5, n\u00e5r jeg enkelte gange sn\u00f8d og drak lidt kaffe med koffein, selvom jeg ikke m\u00e5tte. <\/p>\n\n\n\n

Herunder kan de se et eksempel p\u00e5 en uge i begyndelsen af s\u00f8vnprogrammet. Fem af n\u00e6tterne m\u00e5tte jeg st\u00e5 op, men to af n\u00e6tterne (tirsdag og torsdag) er jeg faldet i s\u00f8vn med det samme. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Skemaet hjalp mig med at holde overblik. P\u00e5 den m\u00e5de kunne jeg ogs\u00e5 bedre se, hvorn\u00e5r det fx var min angst, som var skyld i s\u00f8vnproblemet, eller om det m\u00e5ske var, hvis jeg en dag var kommet til at sove for l\u00e6nge, og derfor havde forskudt min s\u00f8vnrytme. Jeg kunne ogs\u00e5 se, at der begyndte at komme flere n\u00e6tter, hvor s\u00f8vnen indtraf med det samme. Og n\u00e5r jeg kom ind i de d\u00e5rlige n\u00e6tter, s\u00e5 kunne jeg se, at de ikke fortsatte. Efter nogle dage ville jeg igen falde i s\u00f8vn, og jeg vidste, hvad jeg skulle g\u00f8re: Holde fast i s\u00f8vnprogrammet!<\/p>\n\n\n\n

Hvordan sover jeg s\u00e5 i dag?<\/h2>\n\n\n\n

Jeg gik p\u00e5 s\u00f8vnklinikken i omkring et halvt \u00e5r. I begyndelsen gik jeg ofte, ca. hveranden uge, fordi det var s\u00e5 h\u00e5rdt. Jeg var inde hos s\u00f8vnsygeplejersken til samtaler, og jeg fik tips og gode r\u00e5d fra Pia, og vi talte om mine fremskridt. Imellem samtalerne p\u00e5 s\u00f8vnklinikken fik jeg udleveret et nummer jeg kunne ringe til, hvis jeg blev desperat – for det bliver man! Det var rart med en livline, til n\u00e5r det blev for sv\u00e6rt, en kort snak, og s\u00e5 ellers bare holde ved. <\/p>\n\n\n\n

Det hjalp!<\/p>\n\n\n\n

I dag sover jeg rigtig godt igen. Det tog mig nok et \u00e5rs tid at komme tilbage til et stabilt s\u00f8vnm\u00f8nster. Det, jeg is\u00e6r l\u00e6rte p\u00e5 s\u00f8vnklinikken, det var, at min krop og mit sind skulle l\u00e6re, at jeg godt kunne falde i s\u00f8vn. Jeg skulle ogs\u00e5 l\u00e6re at associere mit sovev\u00e6relse og min seng med noget rart. Med god nattes\u00f8vn. Det var blandt andet derfor, det var s\u00e5 vigtigt, jeg stod op, n\u00e5r jeg ikke n\u00e5ede at falde i s\u00f8vn. S\u00e5 mit hoved ikke begyndte at buldre af sted med tanker, angst og en dum f\u00f8lelse i kroppen, mens jeg l\u00e5 i sengen. <\/p>\n\n\n\n

I dag bruger jeg stadig samme system med s\u00f8vnskema. Jeg f\u00f8lger det ikke l\u00e6ngere s\u00e5 slavisk. Jeg kan godt “skeje ud”, men s\u00e5 ved jeg ogs\u00e5 altid, n\u00e5r jeg skal tilbage og rette op. S\u00f8vndagbogen er en god rettesnor for mig. Jeg skriver stadig i den, hvis jeg har en d\u00e5rlig nat. De er heldigvis sj\u00e6ldne efterh\u00e5nden. <\/p>\n\n\n\n

I juni 2020 havde jeg \u00e9n nat uden s\u00f8vn overhovedet – og jeg kan faktisk ikke huske, hvorn\u00e5r det sidst er sket. Det er i hvert fald over et halvt \u00e5r siden. Og det var ogs\u00e5 kun en enkelt nat. <\/p>\n\n\n\n

I dag drikker jeg ogs\u00e5 kaffe og alkohol igen. Heldigvis, haha. Men jeg er obs p\u00e5 ikke at drikke for meget kaffe, og helst ikke efter kl. 12. Nogle mennesker er faktisk op til syv timer om at f\u00e5 koffeinen ud af systemet\/kroppen, og jeg er nok en af dem. Hvis jeg drikker kaffe om aftenen, s\u00e5 har jeg bare rigtig sv\u00e6rt ved at finde ro og ind i s\u00f8vnen. Det fandt jeg ogs\u00e5 ud af p\u00e5 s\u00f8vnklinikken. <\/p>\n\n\n\n

Taknemmelighed<\/h2>\n\n\n\n

Jeg er i det hele taget utrolig taknemmelig over det forl\u00f8b, jeg var i p\u00e5 s\u00f8vnklinikken p\u00e5 OUH. Selvom det kr\u00e6vede, jeg m\u00e5tte mods\u00e6tte mig to eksperters vurdering af, at jeg ikke kunne hj\u00e6lpes, og at jeg skulle tilbage p\u00e5 medicin – tja, s\u00e5 lykkedes det hele jo alligevel. Vel at m\u00e6rke uden medicin.<\/p>\n\n\n\n

Hvad med dig? Hvordan sover du? Kender du til s\u00f8vnproblemer? Drikker du kaffe om aftenen? Kan dine tanker ogs\u00e5 spinde af sted, n\u00e5r du ligger i din seng? Eller er du \u00e9n af dem, som falder i s\u00f8vn i l\u00f8bet af 30 sekunder (ligesom min k\u00e6reste g\u00f8r)? \ud83d\ude42 <\/p>\n\n\n\n

\/\/ Sara <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Jeg kunne n\u00e6sten ikke tale, s\u00e5 meget hiksede og sn\u00f8ftede jeg imellem t\u00e5rerne, som jeg slet ikke kunne styre – de l\u00f8b ned ad kinderne p\u00e5 mig.<\/p>\n

Jeg fort\u00e6lte min l\u00e6ge, at min s\u00f8vnbesv\u00e6r havde st\u00e5et p\u00e5 i flere \u00e5r. Jeg fortalte, at det var begyndt med stressnedbrudet i 2010, siden havde jeg k\u00e6mpet mig igennem en sv\u00e6r depression og lidt meget af angst. Jeg fortalte, at jeg havde det meget bedre, at depressionen var v\u00e6k, angsten reduceret, men at jeg stadig ikke kunne sove ordentligt. Jeg var simpelthen bare flere timer om at falde i s\u00f8vn hver nat.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_exactmetrics_skip_tracking":false,"_exactmetrics_sitenote_active":false,"_exactmetrics_sitenote_note":"","_exactmetrics_sitenote_category":0,"footnotes":""},"categories":[217,212],"tags":[394,391,392,401,396],"class_list":["post-1612","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-finurligt","category-saarbarhed-kunst","tag-insomni","tag-soevn","tag-soevnbesvaer","tag-soevndagbog","tag-soevnprogram"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1612","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1612"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1612\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1626,"href":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1612\/revisions\/1626"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1612"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1612"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1612"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}