P\u00e5 Posten<\/h2>\n
Ja! PIO Psyk Info Odense skal afholde et arrangement p\u00e5 Musikhuset Posten<\/a><\/strong> i Odense sammen med Code of Care<\/a><\/strong> onsdag d. 21. oktober. Hun fort\u00e6ller lidt om det, blandt andet kommer Steffen Brandt og underholder (og Sara elsker Steffen Brandt).<\/p>\n Else har den her id\u00e9 om, at jeg skal \u00e5bne aftenen med et af mine digte, mens jeg sidder i m\u00f8rke. Jeg er 100% med, da hun fort\u00e6ller id\u00e9en. Jeg har allerede en fornemmelse af, hvilken tekst jeg vil v\u00e6lge at l\u00e6se op – en af mine m\u00f8rke tekster. N\u00e5r jeg er f\u00e6rdig, skal der komme mere lys p\u00e5 mig, og jeg kan fort\u00e6lle lidt om, hvor jeg st\u00e5r i dag, og at jeg nu har f\u00e5et et godt liv.<\/p>\n Jeg f\u00e5r at vide, at der kommer cirka 400 mennesker, og at jeg f\u00e5r 5-6 minutter. Det skal v\u00e6re ret pr\u00e6cist, og jeg m\u00e5 ikke g\u00e5 over tid. Jeg siger til Else, at det kan jeg godt. Og jeg f\u00e5r lov til at tage to mennesker med, som kan give mig moralsk opbakning. Det bliver Vincent og Sonja, mine canadiske frysepizzavenner.<\/p>\n Jeg har samarbejdet med PIO f\u00f8r. Det var dem, som jeg i sin tid genert og meget ydmygt fortalte om mine tekster, som jeg skrev, mens jeg var syg med depression og angst. Det var et dybt hemmeligt projekt for mig, s\u00e5 det var afg\u00f8rende, at jeg kunne pr\u00e6sentere det for nogen, som jeg stolede p\u00e5. Langsomt kom der gang i det.<\/p>\n Hos PIO f\u00f8ler jeg mig tryg. Jeg kender efterh\u00e5nden de fleste af PIO’s medarbejdere – og de fleste kender mig og mine tekster.<\/p>\n Jeg ved, at jeg hos PIO bliver lyttet til. De er eksperter i at h\u00e5ndtere psykisk s\u00e5rbarhed, for de arbejder med det HVER dag. Jeg kan sige de mindste ting, der f\u00f8les fjollede og ligegyldige at sige h\u00f8jt, men som jeg ved betyder noget for mig, og s\u00e5 ved jeg, de lytter til det og tager hensyn til det.<\/p>\n Derfor kan jeg godt lide at arbejde med PIO. De arbejder p\u00e5 at nedbryde tabu om psykisk sygdom og s\u00e5rbarhed p\u00e5 en supersp\u00e6ndende og motiverende m\u00e5de. Og s\u00e5 ser de resurserne i et menneske, der er psykisk s\u00e5rbar\/syg. Det giver mig s\u00e5 meget mening at bruge min egen historie i et samarbejde med dem.<\/p>\n Selve dagen oprinder. Forinden har jeg \u00f8vet min tekst igennem mange gange og skrevet de ord ned, jeg vil sige efterf\u00f8lgende. Jeg har s\u00f8rget for at sove ganske forf\u00e6rdeligt natten inden og at t\u00e6nke alle bekymringerne godt og grundigt igennem. Trods det f\u00f8ler jeg mig alligevel ved godt mod og nogenlunde klar. For jeg er tryg ved, at PIO er der, og at mine frysepizzavenner kommer senere.<\/p>\n Jeg skal\u00a0bare lige \u00f8ve det igennem p\u00e5 scenen med lys og lyd, og det skal Steen hj\u00e6lpe mig med. Steen er lyd- og lysmand p\u00e5 Posten, jeg har m\u00f8dt ham dagen inden. Jeg bider m\u00e6rke i, at han er flink og n\u00e6rv\u00e6rende.<\/p>\n Det g\u00e5r fint med at komme op p\u00e5 scenen, min opl\u00e6sning og at sige de efterf\u00f8lgende ord. Vi aftaler, at jeg bliver siddende, s\u00e5 konferencieren kommer ud p\u00e5 scenen til mig, og vi slutter det af der, og jeg kan g\u00e5 ned p\u00e5 min plads.<\/p>\n Men der st\u00e5r jeg s\u00e5 med min microporter p\u00e5 og er lidt nerv\u00f8s for, hvad jeg skal g\u00f8re med den bagefter. Der er jo en masse, der skal gennemg\u00e5s i forhold til aftenens program, og det her med microporteren er bare en lillebitte detalje. Men jeg kan m\u00e6rke, den g\u00f8r mig urolig, og FLUKS griber Steen den. Han siger, at han nok skal komme og hente den, n\u00e5r jeg er f\u00e6rdig.<\/p>\n En s\u00e5dan detalje virker uskyldig og ligegyldig, men i \u00f8jeblikket kan den betyde uendeligt meget.\u00a0Steen ser det. Steen er professionel.<\/p>\n Klokken er 18.10. Jeg sidder sammen med Sonja. Vi har lige f\u00e5et lidt at spise, og nu er vi g\u00e5et ind i et backstagelokale. Her lugter af \u00f8l og cigaretter. Jeg f\u00f8ler mig en smule rockagtig, mens vi begge sidder og maler i vores malebog for voksne. Det er beroligende. Det sitrer inden i mig. Jeg er nerv\u00f8s, men jeg er ogs\u00e5 glad.<\/p>\n Kl. 18.20 kommer Else op og henter mig, f\u00f8lger mig ned til koncertlokalet, der er forvandlet til en n\u00e6rv\u00e6rende stemning\u00a0med stole og sm\u00e5 caf\u00e9borde med stearinlys p\u00e5. Jeg bliver hjulpet op p\u00e5 scenen, t\u00e6nder mit eget lille stearinlys, og samtidig “t\u00e6nder” Steen for en hyggelig lampe, der giver et bl\u00f8dt sk\u00e6r p\u00e5 mig. Jeg l\u00e6ser mit digt op, som hedder: ‘Jeg kan ikke komme ud af min seng’.<\/p>\n Det digt skrev jeg torsdag d. 20. september 2012. Jeg\u00a0ligger i min seng, og jeg kan ikke komme ud. De simpleste ting vokser sig til k\u00e6mpe problemer, som jeg ikke kan l\u00f8se. Jeg har beskrevet min tanker, som de var den dag. Mens jeg l\u00e6ser digtet op, bliver jeg selv ber\u00f8rt. For pludselig er jeg tilbage i min seng, og jeg kan m\u00e6rke alle f\u00f8lelserne. Men jeg er forberedt p\u00e5 det. Jeg ved, det vil ske, og jeg har \u00f8vet mig.<\/p>\nDet gode ved PIO<\/h2>\n
Hvor skal jeg l\u00e6gge microporteren?<\/h2>\n
Ro i uroen<\/h2>\n
![\"Foto:](\"https:\/\/sincere-onyx-jaguar.142-132-203-237.cpanel.site\/staging\/wp-content\/uploads\/2015\/10\/12170345_10101417362381831_1714592388_n-225x300.jpg\")
<\/a>